Hvor mange sider skal man egentlig læse af en bog før man kan tillade sig at sige “nu er det nok” og lægge bogen fra sig?

Det er et spørgsmål der ofte har sneget sig ind på mig under læsningen af bøger som jeg af en eller grund ikke for alvor blev opslugt af. Og spørgsmålet bliver altid efterfulgt af dårlig samvittighed, for jeg har egentlig altid haft det bedst med at færdiggøre den bog, jeg er i gang med. Skylder man ikke forfatteren det? Og tænk nu hvis den viser sig, hen mod slutningen, ALLIGEVEL at være et mesterværk man nødigt ville være gået glip af? Og så er der jo også det kedelige faktum, at man jo ofte har betalt for den her bog - og så føles det jo i den grad som penge ud af vinduet, hvis bogen ikke engang bliver læst færdig.

Efterhånden er jeg dog kommet til den konklusion, at jeg meget sjældent, for ikke at sige aldrig, er blevet “omvendt” af en bog på den måde: Når først jeg kan mærke at det her bare bliver en sej og drøj omgang, så fortsætter det som regel helt hen til sidste side af bogen, som jeg så lukker med et lettelsens suk. Så hvorfor overhovedet udsætte sig selv for disse pinsler? Hvorfor ikke bare lukke bogen, når man kan mærke, at det ikke går længere?

En ting jeg har gjort, for at gøre det mere “legalt” for mig at stoppe med at læse en bog er, at gøre det klart for mig selv hvorfor det er, jeg er stoppet med at læse bogen: Hvad er det ved bogen der gør, at jeg ikke bliver grebet af den?

En af de bøger jeg ikke kom igennem var Thomas Pynchons 800-siders umulige og ulæselige roman, “Mason & Dixon”. Jeg klarede det dog næsten, men med kun 150 sider igen orkede jeg ikke mere. Jeg opdagede at jeg af pligt havde tygget mig igennem bunker af sider, hvor jeg rent faktisk ikke anede hvad der foregik, men bare læste romanen ord for ord, bogstav for bogstav. For der er ikke noget jeg hellere vild end at knuselske en Thomas Pynhon-bog: På papiret lyder de altid sindssygt fede, syrede og langt ude. Men ak. Når først jeg går igang med dem, er det som om øjenlågene bliver tunge og jeg kan mærke: Det her bliver en hård kamp!

Vernon God Little af DBC Pierre har jeg heller ikke læst færdig - og her er jeg ikke alene. En undersøgelse blandt 4000 engelske læsere viste for år tilbage, at denne Bookerpris-vindende roman var den der oftest blev opgivet. 35 % af de deltagende i undersøgelse formåede ikke at læse romanen færdig.

Andre ufærdige læsninger inkluderer:

Proust’s På sporet af den tabte tid, Underworld af Don Delillo, Ringenes Herre af Tolkien, Blood Meridian af Cormac McCarthy, Duma Key af Stephen King, En flygtning krydser sit spor af Aksel Sandemose, Kongens Fald af Johannes V. Jensen, Saturn af Henrik Bjelke - og listen er meget, meget længere...Alle bøger jeg af den ene eller anden grund ikke læste færdig.

Hvilke bøger har du opgivet? Og hvorfor?